Underprojekter

Som en del af Det Danske Bloddonorstudie er der opstartet eller planlagt følgende undersøgelser:


Faktorer som forudsiger fremtidig bloddonation: Vi vil bruge de indsamlede spørgeskemadata og registeroplysninger til at se, om vi udfra disse kan forudsige, hvilke donorer, der kommer tilbage og giver blod. Christian Erikstrup er ansvarlig for dette delprojekt.

Validering af Det Danske Bloddonorstudie: Der er iværksat et samarbejde med Det Danske Tvillingregister (DTR), for at sammenligne disse to undersøgelser. Undersøgelsen skal afklare i hvilken grad Bloddonorer adskiller sig fra almindelige danskere - i dette tilfælde tvillinger - med hensyn til livsstilsfaktorer, selvvurderet helbred og demografi. Ole Birger V. Pedersen er ansvarlig for dette delprojekt.

Jern og betændelse: Ph.d. studerende Sebastian Kotzé er ved at undersøge forholdet mellem bloddonorers jernniveauer (målt som ferritin) og betændelse (målt som high sensitivity C-reaktivt protein (HsCRP)) med det formål, at afklare om betændelsesniveauer i blodet kan forklare om bloddonorer har høje eller lave jernniveauer.

Findes der arveanlæg der bestemmer jernniveauet hos bloddonorer? Gennem forskning på Rigshospitalet er der tidligere fundet en ændring i et arveanlæg, der kan forklare ca. 30% af årsagen til lave jernniveauer. Denne forskning vil blive udvidet til at omfatte flere tests for ændringer i arveanlæg, med det formål at finde den genetiske regulering af jernniveauet. Erik Sørensen er ansvarlig for dette delprojekt.

Betændelse som risikomarkør for depression: Der er tidligere blandt bloddonorer blevet påvist en sammenhæng mellem depression og niveauet af betændelsesmarkøren Solubel Plasminogen Activator Receptor (SuPAR). Vi vil I dette studie, som varetages af post doc. Lise W. Thørner, afklare, om SuPAR eller hsCRP er den bedste markør til at forudsige depression, samt om der er en sammenhæng med udvalgte infektioner og arveanlæg.

Sammenhæng mellem jernniveauer og sygdom: Det er velkendt, at bloddonorer får mindre og mindre jerndepoter jo flere gange de har doneret blod, samt at specielt kvindelige donorer med tiden kommer til at få meget små jerndepoter. Det er dog uvist, om dette har helbredsmæssig betydning, hvis det ikke er forbundet med blodmangel. Skolarstipendiat Andreas S. Rigas vil se på, om der findes en sammenhæng mellem jernniveauer og udvikling af infektionssygdom.

Sammenhæng mellem betændelse og selvvurderet helbred: Baseret på de allerede indhentede data fra DBDS donorer vil vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem betændelse (målt som hsCRP) og selvvurderet henbred, samt at afklare om der er sammenhæng med efterfølgende risiko for at udvikle sygdom. Undersøgelsen gennemføres af skolarstipendiat Cecilie J. Sørensen.

Tidlig markør for udvikling af lymfom eller leukæmi: DBDS giver en enestående mulighed for, at forske i biomarkører der kan forudsige udvikling af sygdom, da vi kan gå tilbage og undersøge de arkiverede prøver fra bloddonorer, der med tiden udvikler forskellige sygdomme. Vi har planlagt at bruge denne model til at undersøge, om vi kan finde miRNA markører for lymfom eller leukæmi. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kirsten Grønbæk fra Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet. Ole Birger V. Pedersen er ansvarlig for dette delprojekt.

Tidlig markør for udvikling af tyktarmskræft: Vi vil med samme design, som for undersøgelsen ovenfor undersøge, om der findes biomarkører (miRNA) hos bloddonorer, der kan forudsige udvikling af tyktarmskræft. Undersøgelsen gennemføres på Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Sygehus. Kaspar Rene Nielsen kan kontaktes ved spørgsmål om dette delprojekt.

Betydning af arveanlæg eller miljø for udvikling af sklerose: Der er etableret et samarbejde mellem DBDS og forskningsenheden for sklerose på Rigshospitalet med det formål, at finde ud af om samspillet mellem miljø og gener kan forklare årsagen til sygdommen. 5000 DBDS donorer fra fire udvalgte tappesteder bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen. Bloddonorerne skal fungere som raske kontroller i undersøgelsen og sammenlignes med sklerosepatienter fra Rigshospitalet. Lise W. Thørner kan kontaktes ved spørgsmål om dette delprojekt.

Identifikation og karakterisering af risikodonorer: Der er etableret et samarbejde mellem DBDS og SCANDAT (Scandinavian Donation and Transfusion Database) på Statens Serum Institut. SCANDAT har data fra alle donationer der gives i Danmark og Sverige og ved at samkøre dette register med DBDS er det planen, at se om vi kan identificere den donor, som giver immunreaktioner hos patienter der modtager blodet. Henrik Hjalgrim er ansvarlig for dette delprojekt.

3D fotos til Dansk Psykiatrisk Forskning: I samarbejde med institut for Biologisk Psykiatri på Pc Skt. Hans og Institut for Informatik og Matematisk Modellering på DTU er iværksat et forskningsprojekt med det formål at udvikle et redskab, således læger vil få lettere ved at stille psykiatriske diagnoser. Til det formål blev der opsat et 3D kamera på Glostrup Blodbank sommeren 2011, så DBDS donorer kunne få taget et 3D billede, hvis de ville være med i undersøgelsen.

Sammenhæng mellem fedme og infektioner Baseret på de allerede indhentede data fra DBDS donorer vil vi undersøge, om fedme blandt raske giver øget risiko for infektionssygdomme. Undersøgelsen gennemføres af skolarstipendiat Katrine Kaspersen fra Aarhus Universitet.

Miljømæssige og genetiske faktorers betydning for udvikling allergi og astma Allergi og astma har betydelig indflydelse på livskvaliteten, forstyrrer søvnen samt påvirker resultater i skolen og på arbejdet. Årsagen til den øgede forekomst af allergi og astma kan skyldes miljømæssige ændringer, der påvirker en genetisk udsat gruppe af befolkningen. Formålet med projektet er at undersøge om risikoen for at udvikle allergi og astma stiger med graden af urbanisering samt mængden af luftforurening og birkepollen beregnet på adresseniveau. Desuden vil vi undersøge om bestemte vævstypemolekyler har betydning for denne risiko. 1. reservelæge Susan Mikkelsen er ansvarlig for dette projekt.

Bakteriebæretilstand og infektioner Skolarstipenidat Khoa Manh Dinh fra Aarhus Universitet vil pode ca. 3000 deltagere i DBDS for, hvilke bakterier de bærer i næseslimhinden, for derefter at undersøge om bakteriebæretilstand er forbundet med udvikling af infektioner.