Hovedprojekt

Hovedprojektet indenfor Det Danske Bloddonorstudie har til formål, at finde årsagen til, at bloddonorer har lavere dødelighed end mennesker, som ikke giver blod.

Nedenfor findes yderligere information om undersøgelsen og links til informationsmateriale.

Deltagerinformation

Forsøgspersoners rettigheder ved deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Samtykkeerklæring

Spørgeskema

Resumé
Det er tidligere i flere videnskabelige undersøgelser blevet konstateret, at bloddonorer har en lavere dødelighed end den almindelige befolkning. Det er ydermere blevet vist, at dødeligheden daler, jo oftere personer donerer blod. Det er velkendt, at bloddonorer er en selekteret skare, som blandt andet udvælges, fordi de er raske, hvilket naturligt vil give en lavere dødelighed. Men trods dette har der været studier der har vist, at den lave dødelighed blandt bloddonorer skulle skyldes bloddonation i sig selv.

Vi har derfor sat os for at indrullere bloddonorer i et kohortestudie med det formål at finde årsagen til den reducerede dødelighed blandt bloddonorer, herunder at teste om det kan forklares af bloddonationshyppighed, sociale, demografiske faktorer, registrerede helbredsforhold eller biologiske og genetiske markører indenfor immunsystemet og jernstofskiftet.

Forsøget består i, at bloddonorer efter informeret samtykke giver tilladelse til, at der kan indhentes helbredsoplysninger fra registre og at en del af det donerede blod kan bruges til forskning.

Blodprøven vil blive opbevaret i en forskningsbiobank under den allerede eksisterende kvalitetssikringsbiobank for bloddonorere. Prøverne vil blive opbevaret under unikke ikke personhenførbare ID numre. Vi forventer over en 2-årig periode startende fra foråret 2010 at inkludere de første 64.000 bloddonorer i alderen 18-67 år i kohorten fra blodbankerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Da endemålet for projektet er død eller alvorlig sygdom vil projektet forløbe med indhentning af oplysninger indtil 2030. Indhentning af data fra registre og beregning af resultater vil blive gjort løbende. Data vil blive behandlet fortroligt i henhold til lov om opbevaring og behandling af personloplysninger.

Der er ingen kendte bivirkninger eller risici for forsøgspersonerne ved deltagelse i forsøget. Da forsøgspersoner kun indgår i studiet efter afgivelse af informeret samtykke og da de til hver en tid kan vælge at udtræde af studiet, hvorefter de registrerede data bliver slettet i databasen, anses der ikke at være etiske problemer med studiet.

Resultatet af forsøget vil blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og via internettet på www.dbds.dk. Forsøget vil blive finansieret af fonde med almene formål. Forsøgsansvarlige har ikke økonomiske interesser i forsøget.

Forsøgspersoner modtager ikke vederlag for deltagelse.

Protokol

Formål

Dødeligheden blandt bloddonorer er estimeret til at være 30% reduceret i forhold til baggrundsbefolkningen. Tilsvarende har bloddonorer med en høj donationsfrekvens, såkaldte superdonorer, 35% reduceret dødelighed sammenlignet med bloddonorer, der har doneret få gange. Med udgangspunkt i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) vil vi undersøge om bloddonation i sig selv har en gavnlig effekt på helbredet, eller alternativt om superdonorer gennem blodbankernes selektion udmærker sig ved et særligt godt helbred. De to alternativer belyses ved at bestemme genetiske (arvelige) faktorer og niveauet af biomarkører for betændelsesrelaterede faktorer af betydning for immunsystemet og jernstofskiftet, samt samkøring med registerdata for demografi, sygdomme og medicinforbrug demografiske forhold med følgende overordnede formål:
at teste om superdonorer har lavere niveau af inflammatoriske markører (herunder CRP) end donorer der donerer få gange,
 
at teste om inflammatoriske markører, demografiske faktorer, tidligere sygdomme, tidligere eller aktuelt medicin forbrug forudsiger efterfølgende donationsfrekvens samt om disse faktorer er uafhængige af efterfølgende sygelighed eller overlevelse i løbet af 20 års followup og
 
at teste om der findes genetiske faktorer, som er bestemmende for sygelighed, overlevelse og for om man bliver superdonor.

Forsøgets metode
Forsøgspersoner, herunder hvervning af deltagere

Vi forventer over en to-årig periode startende fra foråret 2010 at indrullere i størrelsesordenen 64.000 bloddonorer i alderen 18-67 år i kohorten fra blodbankerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Inklusionskriteriet er, at forsøgsdeltager er bloddonor og mellem 18 og 67 år. Dermed er alle deltagere ved inklusionen raske, myndige og ikkegravide eller ammende. Der er ikke andre eksklusionskriterier end de som gælder for bloddonorer i almindelighed. Inden inklusionen vil donor være informeret om projektet via donorforeningens ”DonorNyt” og via opslag i blodbanken. Mundtlig og skriftlig deltagerinformation samt samtykkeerklæring udleveres på tappelejet, og donor underskriver erklæringen på lejet. Donorer, der ønsker længere betænkningstid, kan have underskrevet samtykkeerklæring med ved næste fremmøde, hvorefter donor inkluderes i projektet. Donorer har ret til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med til informationssamtalen. Til brug for de beskrevne studie følges hver af donorerne i 20 år fra indrulleringsdato.

Forskningsbiobanker - blodprøvetagning og opbevaring
Til brug for det beskrevne studie skal der ikke tappes yderligere blod fra donorerne, da restmateriale fra rutineanalyser i forbindelse med kvalitetssikring af blodet vil blive anvendt til projektets analyser.

Der oprettes to forskningsbiobanker:
1: Ifølge de gældende bestemmelser for blodbankerne i Danmark, skal der, såfremt det er muligt, gemmes en arkivprøve fra hver tapning. Prøven skal opbevares indtil et år efter udløbsdatoen for produktet med den længste lagertid (REF:TMS). De aktuelle biobanker indeholdende arkivprøver i såvel Region Hovedstaden som Region Midtjylland er anmeldt til Datatilsynet. I Region Midtjylland hører biobanken ind under den generelle anmeldelse for regionen vedr. patientbehandling i regionalt regi (2007-58-0008). Plasma opbevares i gelseparerede glas. Glassene er forinden centrifugeret efter max 4 timer, hvorfor studier af labile molekyler er mulige. Med dette projekt gøres 2 ml plasma fra hver arkivprøve, såfremt pågældende donor har tilmeldt sig projektet, tilgængeligt for det aktuelle forskningsprojekt, hvormed formålet med biobanken udstrækkes til også at være en forskningsbiobank.
2: Efter blodtypebestemmelsen der udføres på blodprøver fra alle tapninger vil vi gemme resterende materiale fra prøven. Da materialet skal bruges til oprensning af DNA behøves kun en prøve per donor. I tappelokalet markeres blodtypeglas fra nytilmeldte, så disse efter endt blodtypebestemmelse kan tages fra og indgå i forskningsbiobanken. Der er ikke påvist DNA kontaminering i et pilotstudie med 500 prøver undersøgt med meget følsom PCR.
For begge biobanker gælder at stregkodemarkering af primærrør med det til donationen tilhørende tappenummer sikrer entydig identifikation af den enkelte prøve, der kun er personhenførbar ved adgang til blodbankernes sikre IT systemer.
Alle prøver opbevares i frysehus ved -20ºC, og lokalisationen af de enkelte prøver fremgår af en central database. Da prøverne i forskningsbiobank 1 også indgår i en kvalitetssikringsbiobank destrueres de ikke. Hvis en bloddonor ønsker at udgå af studiet, kan de til hver en tid gøre dette, hvorefter deres prøver ikke vil indgå i den videnskabelige undersøgelse, og prøver fra forskningsbiobank 2 destrueres.
Materiale fra biobankerne kan gøres tilgængeligt for analyser, der udføres på andre laboratorier i Danmark eller udlandet. I begge tilfælde vil materialet dog være anonymiseret og kun databehandler i henhold til anmeldelse og godkendelse fra Datatilsynet vil have mulighed for at flette data med den centrale database. Når studiet er tilendebragt, destrueres materialet.

Laboratorieanalyser
De planlagte analyser er: High sensitivity CRP, cytokinniveauer, hepcidin og DNA baserede analyser. Vævstyper vil indgå i analysen i det omfang de allerede er bestemt hos bloddonorerne.

Databaseopbygning og -vedligeholdelse
Følgende data bliver registreret: demografiske oplysninger, oplysninger om dødsårsager, helbredsforhold og om medicinforbrug indhentet fra helbredsrelaterede databaser, oplysninger indhentet ved spørgeskemaer, allerede registrerede blod og vævstyper.
Hver lokalitet (Region Midtjyllands Blodbank / Region Hovedstadens Blodbank) benytter særskilte, interne databaser opbygget til formålet på samme platform til daglig lagring af information om prøveplacering. Kvartalsvis opdateres en tredje central database, der indeholder de samlede data, hvor CPR-numre erstattes af unikke ikke-personhenførbare ID-numre. Kun projektets styregruppe vil have adgang til personhenførbare data. Spørgeskemaer indscannes én gang månedligt i Region Midtjyllands Blodbank og indgår herefter i fællesdatabasen. De lokale databaser etableres i Microsoft Access, da dette program understøttes direkte på Aarhus Universitetshospital Skejbys produktionsnet, der er underlagt IT-afdelingens backup- og driftsikkerhedsfunktioner. Databaseopbygning og vedligeholdelse styres fra Region Midtjyllands Blodbank. Oplysningerne om forsøgspersonerne beskyttes efter lov om behandling af personoplysninger og sundhedsloven. Biobankerne er anmeldt til Datatilsynet.

Statistiske analyser
Efter de første to års followup opgøres antallet af donationer givet i løbet af perioden for hver donor. Donorer må maksimalt tappes hver tredje måned, hvorfor de vil kunne give mellem 1 og 8 portioner blod i løbet af de første to år af undersøgelsen. Vi vil udføre yderligere opgørelser over donationsfrekvens, sygelighed og mortalitet med to års mellemrum i 20 år. Ved brug af multipel lineær regression vurderes prædiktorer for donationshyppighed ved at estimere sammenhængen mellem hver af de inkluderede variable og det observerede antal donationer, justeret for effekten af de øvrige variable. I supplerende analyser vurderes prædiktorer for hyppig donation (højeste kvartil) versus sjælden donation (laveste kvartil) ved brug af multivariat logistisk regression. Med forventeligt 16.000 donorer i hhv. højeste og laveste kvartil, vil vi f.eks. i en analyse af CRP> 3 mg/L som prædiktor for sjælden donation / sygelighed kunne detektere en signifikant (5% signifi-kansniveau) relativ forskel mellem sjældne og hyppige donorer på 1.10 med en styrke på 80%, såfremt der er 15% med CRP> 3 mg/L blandt de hyppige donorer.

Bivirkninger, risici og ulemper
Blodprøverne der benyttes i dette studium tages primært til andre formål og vi benytter i dette forsøg restmateriale eller en delmængde. Der er derfor ingen risici eller bivirkninger ved studiet.

Økonomiske forhold
Initiativtagerne til studiet er ansatte i de deltagende blodbanker, se forfatterlisten til denne protokol. Der er desuden nedsat en bestyrelse med deltagere fra afdelingsledelserne i blodbankerne samt repræsentanter fra bloddonorernes organisation: Bloddonorerne i Danmark. Der indgår ingen kommercielle interesser i projektet. Der er ansøgt om økonomisk støtte fra en række eksterne fonde. Ingen af de forsøgsansvarlige er økonomisk knyttet til private virksomheder, fonde m.v., som har interesser i det pågældende forskningsprojekt. Et eventuelt overskydende støttebeløb vil blive tilbagebetalt til giver.

Vederlag
Der ydes intet vederlag eller anden kompensation til deltagere i projektet.

Tilgængelighed af oplysninger
Hvert centers forsøgsansvarlige vil fungere som kontaktperson, hvorved forsøgspersonerne er sikret adgang til at få flere oplysninger om projektet. Det pågældende centers kontaktperson vil fremgå af samtykkeerklæringen. Analyserne der udføres på blod fra patienterne er ikke godkendt til diagnostisk brug, hvorfor forsøgspersonerne ikke vil få adgang til deres egne resultater.

Praktiske muligheder for projektets gennemførelse
Det er muligt at danne den beskrevne kohorte af danske bloddonorer billigt og med høj deltagelse af forsøgspersoner uden nævneværdigt at påvirke arbejdsrutinerne i de danske blodbanker. Donorer indkaldes løbende, inklusion og information vil blive foretaget af uddannet tappepersonale, mens donor ligger på lejet, ligesom tiden efter tapning, hvor donor restituerer sig, bruges til udfyldning af det udleverede spørgeskema. Styregruppen for projektet og oprettelsen af DBDS har den nødvendige erfaring indenfor epidemiologi, genetik og immunologi til at gennemføre projektet.

Offentliggørelse af forsøgsresultater
Resultater fra undersøgelsen, såvel positive som negative, vil blive publiceret i anerkendte peer reviewede tidsskrifter og offentliggøres i populærvidenskabelig form på DBDS hjemmeside: www.dbds.dk. Offentliggørelsen vil være i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Videnskabsetisk redegørelse
Forsøget er godkendt af videnskabsetisk komite og af Datatilsynet. Data vil blive behandlet fortroligt i henhold til lov om behandling af personoplysninger. Da forsøgspersoner kun vil indgå i undersøgelsen efter informeret samtykke og da undersøgelsen ikke medfører nogen som helst helbredsrisiko anses der ikke, at være etiske problemer med studiet. Donorere gives ikke økonomisk kompensation for at deltage i forsøget.